APCOA PARKING åbner P-kælder i Carlsberg Byen

/arkiv-laes-mere/apcoa-parking-aabner-p-kaelder-i-carlsberg-byen/

Søndag den 3. juli åbnede den første parkeringskælder i Carlsberg Byen. APCOA PARKING administrerer den nye parkeringskælder, som vil rumme 351 parkeringspladser.

Åbningen af den første parkeringskælder i Carlsberg Byen markerer startskuddet til anlæggelsen af et større net af parkeringskældre, der vil forsyne Københavns nye bykvarter med ca. 4.200 underjordiske p-pladser fordelt på 14 kældre.

Den første parkeringskælder er placeret i Carlsberg Byens sydøstlige hjørne og er beliggende under Professionshøjskolen UCC’s nye Campus Carlsberg og pladsen Humletorvet, der også lægger navn til kælderen.

Parkeringskælderen er offentlig tilgængelig og rummer 351 parkeringspladser inklusiv handicapparkering. P-kælderen er forberedt til el-biler.

Betaling og udlejning af P-pladser
Bilister har mulighed for betaling via betalingsautomater og smartphone apps som eksempelvis MobilParkering og Easypark. Beboere og erhvervslejere i Carlsberg Byen har også mulighed for at leje en fast parkeringsplads eller at lave aftale om permanent p-tilladelse til parkering i kælderen.

Ønsker du information om parkeringsmulighederne i Carlsberg Byen? Kontakt os på 70 231 331 eller på mail: ks(at)apcoa.dk

Læs pressemeddelelse fra Carlsbeg Byen. Klik her

Tilbage