Nu bliver det muligt at få leveret pakker lige ved siden af sin parkerede bil

/arkiv-laes-mere/nu-bliver-det-muligt-at-faa-leveret-pakker-lige-ved-siden-af-sin-parkerede-bil-1/

Et nyt samarbejde mellem APCOA PARKING og Nordic Infrastructure betyder, at der i de kommende uger bliver sat omkring 25 Nærboks op på p-pladser i bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.

De fleste kender situationen: Der dukker en besked op om, at de nye bukser eller det nye cover til mobiltelefonen, som er købt på internettet, nu er klar til afhentning i en pakkeboks eller en pakkeshop. Og det er jo rigtig fint. Udfordringen er bare ofte den, at pakken skal afhentes et godt stykke vej fra hjemmet eller arbejdspladsen.

Men et nyt samarbejde vil fremover gøre det muligt at få sine pakker leveret lige ved siden af sin bil. APCOA PARKING har netop lavet en aftale med Nordic Infrastructure, der er etableret af SwipBox og PostNord. Samarbejdet betyder, at der i første omgang forsøgsvis bliver opsat Nærboks på i alt omkring 25 APCOA-parkeringspladser i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle, Horsens og Taastrup.

- Hvis man får valget mellem at kunne køre direkte fra arbejde og hjem til familien kontra først at skulle klare diverse tidkrævende gøremål på hjemvejen, er der ingen tvivl om, hvad de fleste af os ønsker. Med dette nye samarbejde bliver det muligt at bestille pakker til levering i en Nærboks, der er stillet op på den parkeringsplads, hvor man har sin bil holdende. Det kan give mange danskere en væsentlig tidsbesparelse, siger Dan Kirk, chef for marketing og forretningsudvikling i APCOA PARKING.

I København bliver de nye Nærboks blandt andet sat op i Axel Towers og Carlsberg Byen. På sigt er det tanken, at boksene på parkeringsanlæg i de syv byer får følgeskab af en række andre byer.

Nordic Infrastructure har som målsætning at få 10.000 pakkebokse op over hele landet. Når alle bokse er sat op, vil der være tale om verdens tætteste netværk af pakkebokse. I første bølge bliver der de næste seks måneder sat 2.000 pakkebokse op – heriblandt på APCOAs parkeringspladser.

- På baggrund af et pilotforsøg med Nærboks i Kolding og Sønderborg kan vi se, hvor glade kunderne er for at kunne hente pakker døgnet rundt og så tæt som muligt på dér, hvor man bor og færdes. Ideen om at stille Nærboks op på parkeringspladser passer som hånd i handske til hele tankegangen bag Nærboks, fastslår Lars Hem Simonsen, der er CEO hos Nordic Infrastructure.

 

Fakta om APCOA PARKING

APCOA PARKING blev stiftet i Danmark i 1995 og er en del af APCOA PARKING Group. 

APCOA PARKING administrerer i Danmark 1.500 p-anlæg, blandt andet parkeringshuse og -kældre i Axel Towers og Carlsberg Byen i København, Lyngby Storcenter, Odense P og Salling i Aalborg. 

Firmaet har allerede samarbejdsaftaler med blandt andre Tivoli og BroBizz.

Læs mere om Nordic Infrastructure: www.nordicinfrastructure.dk

 

Fakta om APCOA PARKING Group

APCOA PARKING Group er Europas førende parkeringsoperatør med mere end 45 års brancheerfaring.

Med omkring 5.000 medarbejdere, administrerer APCOA PARKING Group omkring 1,5 millioner parkeringspladser på ca. 9.500 parkeringsarealer i 13 europæiske lande. Det inkluderer parkeringspladser i 1.800 byer og tilhørende shoppingcentre, 400 hoteller, 150 hospitaler og 58 europæiske lufthavne. Kernen i forretningsmodelen er, at APCOA PARKING ikke ejer ejendomme selv. Dette gør APCOA til en pålidelig partner, som maksimerer ejendomsværdi for private såvel som offentlige pladsejere.

Firmaet sammenkæder gadeparkering og parkeringshuse med erhvervskunder, partnere, parkanter og deres køretøjer via den digitale platform APCOA FLOW. Hermed transformerer APCOA PARKING store P-huse til mobilitets hubs med innovative services for at skabe en bekvem mobilitetsoplevelse. Og det er også godt for miljøet: Ved at tilbyde digitale services og ved brug af et intelligent traffic management system, hjælper firmaet aktivt med at reducere antallet af biler, som leder efter parkeringspladser og CO2 udslip i byer. Ved at kombinere mobilitet og parkering, er APCOA PARKING ved at blive en integreret del af den smarte by.

to top

Flere misforståelser i DR-program om klager vedrørende parkeringsbøder

/arkiv-laes-mere/dr-kontant-bragte-256-19-en-udsendelse-om-klager-vedroerende-parkeringsboeder/

Forbrugerprogrammet Kontant, der blev sendt på DR1 tirsdag den 25. juni 2019, handlede om klager vedrørende parkeringsbøder. Programmet indeholdt flere misforståelser om parkeringsbranchen i Danmark samt APCOA PARKING.

APCOA PARKING har fuld forståelse for, at borgere, der modtager en parkeringsbøde, oplever stor frustration over dette, hvis de mener, bøden er uberettiget. APCOA og andre i branchen arbejder for at minimere antallet af fejl. Med det nye Parkeringsklagenævn og sagsgangen, som beskrives herunder, er det blevet nemmere for bilisten at få medhold i de tilfælde, hvor der er begået en fejl fra parkeringsselskabets side.

Hvis DR-programmet Kontant har kritikpunkter mod APCOA eller andre parkeringsselskaber, skal de selvfølgelig bringe dem. APCOA svarer generelt gerne og efter bedste evne på spørgsmål og kritik, hvilket APCOA også gjorde under tilblivelsen af Kontant. APCOA forklarede skriftligt flere gange, hvorfor APCOA ikke ønskede at medvirke i programmet. På trods af dette fremstiller Kontant forløbet som om, at programmets journalister ikke var i kontakt med APCOA.

Begrundelsen til DR for, at APCOA ikke ønskede at medvirke, var, at Kontant undervejs i forløbet opfordrede sine seere til at filme vores parkeringsvagter. APCOA finder dette kritisabelt, da det medvirker til at dæmonisere en faggruppe, som i forvejen ikke har de nemmeste arbejdsbetingelser.

1. Kontant kritiserer APCOA PARKING for, at bilisterne skal henvende sig skriftligt til APCOA vedrørende indsigelser over parkeringsafgifter. I programmet blev det mere end antydet, at formålet er at chikanere de bilister, der klager. Dette er ikke korrekt.

Fakta: Sagsbehandlingen af klager er blevet mere smidig. Den 1. juli 2018 etableredes et nyt uafhængigt Parkeringsklagenævn på baggrund af ny lovgivning, som skal lette sagsbehandlingen af indsigelser. For at Parkeringsklagenævnet kan sagsbehandle, skal alle henvendelser ske skriftligt til klagenævnet med bilistens skriftlige klage og parkeringsselskabets skriftlige fastholdelse. Det er nu praksis for alle de parkeringsselskaber, som er med i Parkeringsklagenævnet. APCOA PARKING tilbyder derfor ikke telefonisk sagsbehandling, da det blot vil medføre, at bilisten skal klage igen skriftligt, hvis parkeringsselskabet ikke giver medhold i klagen. Som det foreløbig eneste selskab i Danmark har APCOA imidlertid indført telefonisk vejledning i, hvordan man skal gøre indsigelse. APCOA’s vejledningslinje har endda døgnåbent.

2. Kontant kritiserer APCOA PARKING for ikke at deltage i udsendelsen.

Fakta: APCOA PARKING svarer altid på pressehenvendelser både fra DR såvel som andre medier. Dog udtaler vi os ikke i enkeltsager blandt andet i henhold til, at APCOA er underlagt Persondatalovgivningen. Hovedreglen hos APCOA er, at alle pressehenvendelser besvares skriftligt, hvilket vi også gjorde i dette tilfælde – blandt andet foranlediget af forholdet i punkt 3 nedenfor. Under programmets tilblivelse var der imidlertid hyppig skriftlig dialog mellem Kontant og APCOA.

3. Kontant opfordrede på programmets Facebook-side i løbet af maj seerne til at optage videoer af parkeringsvagter med deres mobiltelefoner og indsende disse videoer til Kontant. Dette initiativ omtales overhovedet ikke i programmet.

Fakta: Efter skriftlige henvendelse fra APCOA PARKING fredag den 31. maj blev opfordringen fjernet fra Facebook af Kontant tirsdag den 4. juni. Et for APCOA vigtigt aspekt i denne sammenhæng er, at parkeringsvagter er en meget udsat medarbejdergruppe, som hyppigt oplever verbale overgreb og desværre nogle gange også fysiske. Et Facebook-opslag som Kontants gør kun parkeringsvagternes arbejdsforhold yderligere risikable.

Afslutningsvis skal det pointeres, at APCOA PARKING har været i skriftlig dialog med DR flere gange under Kontant-programmets tilblivelse. Derfor er det ikke korrekt, når DR fremstiller APCOA PARKING som en virksomhed, der ikke vil i dialog med journalister.

Med venlig hilsen

Michael Christensen, adm. direktør
APCOA PARKING Danmark A/S

Læs mere

APCOA PARKING Danmark A/S har købt OnePark A/S i Danmark.

/arkiv-laes-mere/apcoa-parking-danmark-as-har-koebt-onepark-as-i-danmark/

Denne sammenlægning af to veldrevne virksomheder, vil styrke APCOA PARKING, da virksomhederne komplementerer hinanden godt, og begge har fokus på at tilbyde den bedste kundeservice i branchen.

Sammenlægningen kombinerer virksomhedernes styrker på alle områder af parkeringsdrift, og sammenbringer kompetencer og evner fra to stærke teams. Med APCOA-koncernens økonomiske styrke i ryggen, vil denne sammenlægning medføre forøgede muligheder for yderligere investeringer i drift og teknologi. Både APCOA PARKING og OnePark ser sammenlægningen, som en stor mulighed for at udbrede serviceniveauet yderligere overfor parkeringsområdernes ejere og forbrugere i Danmark, ved at sammenlægge den bedste viden, de bedste parkeringssystemer og den største erfaring fra parkeringsdrift.

Læs mere

Ny app gør det nemt at betale for at parkere i København – og resten af landet

/arkiv-laes-mere/ny-app-goer-det-nemt-at-betale-for-at-parkere-i-koebenhavn-og-resten-af-landet/

Fra 1. april kan københavnere og besøgende i hovedstadskommunen betale for parkering via APCOA FLOW-appen. Ud over at være et billigere alternativ til flere af konkurrenterne giver APCOA FLOW mulighed for at samle sine parkeringsbehov på én og samme app

Det skal være billigt. Den pris, man ender med at betale for sin parkering, skal være nem at forstå. Og hvorfor skulle lede efter mange forskellige apps og betalingskort til sine parkeringer, når man som bilist kan have det hele samlet på én og samme app? Det er essensen af den gode nyhed til alle, som parkerer i Københavns gader, når APCOA PARKING fra på mandag den 1. april rykker ind i hovedstaden med en ny mulighed til bilisterne.

Via en aftale mellem APCOA PARKING og Københavns Kommune kan københavnere, som har en p-licens, men ind imellem har brug for at parkere andre steder i byen, og besøgende i hovedstadskommunen således fra den 1. april betale for parkeringer på alle offentlige veje i København med APCOA FLOW-appen. Oprettelsen af APCOA FLOW -appen er gratis, man kan gratis få en faktura (pdf), og gebyret pr. parkering er kun på 2,50 kroner.

Ud over at benytte APCOA FLOW-appen til parkeringer i hovedstadskommunen, har man som bilist også den nødvendige app klar på sin telefon, når man næste gang skal parkere i hundredvis af parkeringsanlæg rundt om i hele Danmark, og man kan tilmed knytte sin BroBizz-aftale til appen.

- Vores strategi er, at prisen for parkering skal være så lav som mulig og nem at forstå, og på grund af vores faste, lave gebyr pr. parkering på 2,50 kroner er vi et billigere alternativ til flere af konkurrenterne. Derudover arbejder vi frem imod, at man kun behøver APCOA FLOW-appen til alle sine parkeringsbehov. Den nye aftale om parkering i København handler derfor om meget andet og mere end blot endnu en parkerings-app og endnu et klistermærke på infostanderne rundt om i kommunen. Den ligger i naturlig forlængelse af de aftaler, vi for nylig har indgået med BroBizz og Tivoli, og med de parkeringshuse og p-kældre, vi administrerer rundt omkring i Danmark, siger Michael Christensen, der er administrerende direktør i APCOA PARKING i Danmark.

Ifølge Michael Christensen vil aftalen med Københavns Kommune senere få følgeskab af aftaler med flere andre danske kommuner.

Se hele pressemeddelelsen her

Læs mere om parkering i Københavns kommune her

Læs mere

Lyngby Storcenter åbner nyt parkeringssystem i samarbejde med APCOA PARKING Danmark

/arkiv-laes-mere/lyngby-storcenter-aabner-nyt-parkeringssystem-i-samarbejde-med-apcoa-parking-danmark/

Ingen kø eller spildtid

I januar kan Lyngby Storcenter byde deres kunder velkommen til en ny parkeringsoplevelse i deres parkeringskælder. De traditionelle bomme bliver fjernet til fordel for et nyt digitalt nummerpladeregistreringssystem (ANPR), hvilket betyder at man ikke længere skal trække billet ved indkørsel. I stedet bliver det automatisk registreret hvornår man er ankommet til parkeringskælderen, ved hjælp af højteknologiske kameraer. Når man ønsker at forlade kælderen igen skal man blot indtaste sin nummerplade på en af de opstillede betalingsautomater, eller tjekke ud i APCOA PARKING Danmarks parkeringsapp APCOA FLOW.

Det nye digitale system bliver implementeret af APCOA PARKING Danmark fordi Lyngby Storcenter ønsker at løse problemer med kødannelser i kælderen. Hvis du ønsker at læse mere om hvordan Lyngby Storcenters nye parkeringssystem kommer til at fungere, så besøg https://lyngbystorcenter.apcoa.dk.

For kontakt til APCOA PARKING omkring parkering i Lyngby Storcenter ring på 45 26 76 90 eller skriv til lyngbystorcenter[at]apcoa.dk.

 

Læs mere

BroBizz

/arkiv-laes-mere/brobizz/

Parkering gjort nemmere

Den 31. oktober indgik APCOA PARKING og BroBizz A/S i et nyt samarbejde. Samarbejdet gør det muligt, at bruge sin PayByPlate- eller BroBizz aftale som betalingsmulighed igennem vores nye app, APCOA FLOW.

Det nye samarbejde skal sørge for, at du som kunde, får et bedre overblik over dine kørselsudgifter, når du tjekker din BroBizz konto. Når du betaler med din PayByPlate- eller BroBizz aftale er du samtidig altid sikret 5% rabat på din parkering.

Vi glæder os til at offentliggøre flere spændende partnerskaber i den nærmeste fremtid, som vil understøtte vores digitale strategi.

For kontakt ring +45 70231331 eller skriv på mail: brobizz[at]apcoa.dk

Læs meget mere her...

Læs mere