APCOA PARKING har udviklet TMS - et system som kan administrere og organisere trafik i højt trafikkerede
områder, med fokus på organisering af taxakørsel ved lufthavne.

Her benyttes systemet til at øge sikkerheden i trafikken, reducere CO2-udledning, samt at øge tilfredsheden hos både taxachauffører og passagerer.

Systemet deler pladsen foran lufthavnen ind i zoner, så taxaer først skal registreres, før de tillades adgang til holdepladsen og får tildelt en plads i køen til at servicere kunder.

Imens taxaerne venter på at blive tildelt en kunde, kan chaufførerne fylde benzin på deres bil, rengøre bilen, eller blot tage et hvil.

Når de får tildelt en kunde, forlader de pladsen, betjener kunden, og kan så vende tilbage og starte forfra i processen. Ved at registrere bilerne i det trafikkerede område sikres en rimelig arbejdsfordeling for taxachaufførerne.

En miljøevaluering af taxaerne laves samtidigt, ved at opprioritere de mest miljøvenlige taxaer, som derefter bliver tildelt en fordelagtig plads i køen.

Fordele

  • Flow i taxatrafik foran lufthavne
  • Øget sikkerhed
  • Nedsat CO2-udslip
  • Kundeture fordeles retfærdigt mellem taxaerne
  • Højere tilfredshed hos taxachauffører og passagerer
  • Garanti for taxaservice når der er brug for det
  • Mulighed for at booke taxa inden rejse

Hvor bruges det?

  • Arlanda Lufthavn (Sverige)
  • Schönefeld Lufthavn (Tyskland)