Faciliteter i vores parkeringsanlæg
I vores parkeringsanlæg på Amager stræber vi efter at tilbyde de bedste faciliteter, så du kan bruge tiden på at udforske området fremfor at lede efter en parkeringsplads. De fleste af vores anlæg er udstyret med moderne faciliteter, der imødekommer dine behov og sikrer en nem parkeringsoplevelse. Du kan læse mere om, hvilke specifikke faciliteter vi tilbyder på hvert enkelt parkeringsanlæg, ved at klikke ind på det enkelte anlæg. Nogen af de faciliteter vi bestræber os på at levere på hovedparten af vores parkeringsanlæg er:
Elbilparkering og -opladning
På flere af vores parkeringsanlæg i København S tilbyder vi ladepunkter til elbiler. Du kan oplade din bil, mens du udforsker byen, så du altid er klar til at fortsætte din rejse, når du vender tilbage til bilen.
Handicappladser
På hovedparten af vores parkeringsanlæg i København har vi sørget for handicapvenlige parkeringspladser, så alle vores kunder nemt kan parkere. Disse pladser er placeret tæt på indgangene og giver nem adgang til evt. elevatorer og udgange.
Døgnåben
De fleste af vores parkeringsanlæg i indre by har døgnåbent, så du har mulighed for at hente din bil, når det passer dig bedst. Det er vigtigt du orienterer dig ift. åbningstiderne på den enkelte plads side, da der er nogle pladser, som ikke har døgnåbent.
Find parkering nær seværdigheder på Amager
Amager har mange seværdigheder, der er spændende at udforske for både lokale og turister. Nedenfor har vi samlet nogle af mest bemærkelsesværdige seværdigheder, og givet anbefalinger til, hvor du kan parkere i nærheden:
1. Amager Strandpark
En stor og populær strandpark med sandstrande, klitter og grønne områder. Den strækker sig langs Øresundskysten og tilbyder en fantastisk udsigt til Øresundsbroen.
Skal du et smut forbi Amager Strandpark kan du parkere på Amager Strandvej 100, et stenkast fra parken.
2. Amager Fælled
Amager fælled er bestemt et besøg værd, hvis man gerne vil udforske et stort naturområde. Det er nemmest at besøge parken på cykel eller på gåben, men der er et hav af parkeringsmuligheder udenom parken, hvor du f.eks. kan parkere din bil på Robert Jacobsens Vej
3. Bella Center
Et af Skandinaviens største messe- og konferencecentre, der afholder internationale begivenheder, messer og konferencer året rundt. Du kan tjekke eventkalenderen her og købe billetter til de begivenheder, som du ønsker at deltage i.
Du kan parkere bilen lige ved siden af konferencecentret i enten P-hus 1 eller P-hus 2. Hvis du hellere vil parkere på et åbent område, kan du også parkere på en terrænplads.
4. Den Blå Planet
Den Blå Planet er Danmarks Nationalakvarium og er beliggende på Amager. Det er Nordens største akvarium og byder på en fascinerende undervandsverden med tusindvis af fisk og havdyr fra hele verden. Den Blå Planet er også kendt for sin moderne og spektakulære arkitektur, der er inspireret af en hvirvelstrøm. Udover de permanente udstillinger tilbyder akvariet også interaktive oplevelser, fodringer og særlige events, der gør besøget både lærerigt og underholdende for alle aldre.
Du kan parkere på Den Blå Planets eget parkeringsområde.
5. Royal Arena
Royal Arena er en arena beliggende på Amager, som huser en bred vifte af arrangementer, herunder koncerter, sportsbegivenheder, shows og konferencer og er en af Danmarks førende spillesteder. Arenaen har været vært for mange internationale stjerner og store begivenheder, hvilket har cementeret dens position som et kulturelt centrum i København. Du kan holde dig opdateret på de forskellige arrangementer, der afholdes i Arenaen her. Der er mange gode parkeringsmuligheder i nærheden af Arenaen bl.a. P-hus Hannemann og P-hus Ejler Bille.
Leder du efter en parkeringsplads i et andet område i København, kan du finde en oversigt over vores parkeringspladser i København K, København NV, København N, København SV, København V og København Ø.